Disse vilkår og betingelser gælder for forbrugeres køb af varer på www.kystfisken.plus. Siden ejes og drives af: 

Kystfisken ApS
CVR-nr. 42065064
Svenstrup Bane Alle 3
9230 Svenstrup J (Kun til post)
Tlf. 70 60 57 79
info@kystfisken.dk

Alle priser er inkl. moms og afgifter

Prisen på alle varer til fast levering er inkl. levering.

For at kunne benytte Kystfiskens tilbud om fast levering er det en betingelse at du er fyldt 18 år.

Deadlines for ændring eller pause

Alle ændringer - ferieafmeldinger, ændring af faste leveringer eller enkeltkøbsvarer  og opsigelse - skal være foretaget inden deadline for den pågældende leveringsdag.

Ændringer eller annullering af kommende levering skal ske senest onsdag kl. 00.00 i leveringsugen.

Ændring eller annullering af kommende levering sker via hjemmesidens kundeportal.

Bestilling af fast levering

Bestilling af varer til fast levering sker som følger: 

  1. Vælg ønsket vare samt leveringsfrekvens
  2. Gå til kassen og indtast dine personlige oplysninger
  3. Tilknyt dit betalingskort
  4. Bekræft at alle oplysninger er korrekte, acceptér vores handelsbetingelser og godkend køb

Din bestilling er gennemført, når din betaling er godkendt, og din skærm viser en kvittering. Du er herefter bundet af din ordre (se dog punktet "fortrydelsesret"). Umiddelbart efter modtager du en ordrebekræftelse på mail. 

Betaling

Ved indgåelse af aftale om fast levering tilknyttes et betalingskort af typen VISA/Dankort, MasterCard eller Visa Electron. Du bliver automatisk opkrævet for kommende leverancer.

Betaling for dine varer vil blive trukket når Kystfisken har afsendt din ordre. Du vil i forbindelse med at pengene bliver trukket, modtage en mail med oplysninger om, hvilket beløb og hvad ordren indeholder. Beløbet, der bliver trukket, vil være det beløb, der matcher de valgte varer for fast levering samt evt. tilkøb af øvrige varer. Pengene bliver trukket den dag, din ordre bliver afsendt jf. det valg du har angivet ved aftaleindgåelse.

Ændring af betalingsmiddel

Såfremt De får nyt betalingskort eller De under andre omstændigheder ændrer betalingsoplysninger, er det vigtigt at De går ind kundeportalen og ændrer Deres oplysninger. Hvis De ikke ændrer dine oplysninger, vil Kystfisken ikke have mulighed for, at trække betaling for Deres ordre, og De vil dermed ingen varer modtage. Hvis De er i tvivl er De meget velkommen til, at kontakte os på info@kystfisken.dk.

Aftaleperiode og opsigelse

Aftalen er gældende fra den dag, hvor du indgår aftalen om fast levering, og fortsætter til du opsiger abonnementet, eller ved manglende betaling. Aftalen kan opsiges når du ønsker det, med øjeblikkelig virkning, du binder dig ikke for noget ved Kystfisken. Dog skal aftalen opsiges senest 2 dage inden næste levering. Opsigelse skal ske via kundeportalen, personlig skriftlig henvendelse til Kystfisken på info@kystfisken.dk.

Levering

Vi leverer i hele landet med undtagelse af ikke-brofaste øer.
Leveringen vil finde sted fredag mellem kl. 08.00 og 18.00.

Op til helligdage ved leveringen foregå sidste hverdag inden helligdagen. Du vil i disse tilfælde modtage information på mail herom.

Vi tilbyder gratis levering på alle faste leveringer.

Fortrydelsesret

Kystfisken leverer fødevarer til husholdningens løbende forbrug, og yder af denne grund ikke fortrydelsesret. Dette i henhold til Forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 1

Reklamation – hvis der er noget galt med varen

Skulle du mod forventning opleve fejl eller mangler på varer i kategorien levnedsmidler i forbindelse med din ordre eller levering, bedes du hurtigst muligt og senest 2 dage fra modtagelse af dine varer kontakte vores kundeservice, via mail eller per telefon, så vi kan rette fejlen.

Hvis varen har en mangel, og du reklamerer rettidigt, har du ret til i første omgang at få varen repareret eller ombyttet. Hvis det ikke kan ske, eller det ikke sker inden rimelig tid, kan du efter omstændighederne få pengene tilbage eller afslag i prisen.

Opdager du en mangel, skal du reklamere til os inden rimelig tid. Vi anbefaler, at du klager hurtigst muligt, navnlig hvis der er tale om transportskader. Reklamerer du inden 2 måneder efter, at manglen er opdaget, er det dog altid inden for rimelig tid. Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine rimelige og nødvendige fragtomkostninger. Gem derfor din kvittering.

Vil du klage til os over en mangel, beder vi dig så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er. Kan vi ikke blive enige om, hvad du har krav på, har du følgende klagemuligheder: En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes hus: https://kpo.naevneneshus.dk.

EU-Kommissionen online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse: info@kystfisken.dk.

Kundeservice

Vores kundeservice kan kontaktes på følgende måder:

Telefon: 70 60 57 79
Mail: info@kystfisken.dk

Persondata

Når du bestiller hos os har vi brug for at behandle dine personoplysninger for at kunne levere dine varer og informere dig om din ordre. Du kan læse mere om behandling af personoplysninger i vores persondatapolitik.